Lampeskærmsworkshop – Design din egen lampeskærm
TilmeldHar du en lampefod, der trænger til nyt liv – eller et loppefund, der mangler den helt perfekte skærm? Så er denne workshop lige noget for dig!
Nu har du muligheden for at lave og designe din helt egen lampeskærm, der spreder både lys og personlighed i dit hjem. Lamper kan nemlig meget mere end blot at lyse op – de skaber stemning og fungerer som små, lysende kunstværker i din indretning.
På denne workshop guider Maria dig roligt gennem hele processen, så du går hjem med en personlig og smuk lampeskærm, du med stolthed kan have stående derhjemme.
Alle kan deltage.
Praktiske oplysninger
Stof: Du skal selv medbringe et stykke nystrøget stof til din lampeskærm. Vi laver en skærm med en diameter på 25 cm, og stoffet skal derfor være minimum 85 cm i bredden og 40 cm i højden. Vælg gerne bomuld, hør eller lignende, da det egner sig bedst.
Redskaber: Medbring en god saks.
Materialer: Der skal påregnes en materialepris på ca. 350 kr., som afregnes direkte med underviseren på holdet.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 266230
- Første møde:
- 6.12.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Almen
- DKK 358,00
Maria Alexandra Rantzau Schimmel
Maria har arbejdet med æstetik, materialer og indretning i over 30 år, blandt andet i mode- og interiørbranchen. Gennem tiden har hun indrettet hjem for private kunder både i Danmark og i udlandet og har altid været optaget af stemning, farver og det, der får et rum til at føles rart at være i.
I dag designer Maria blandt andet lampeskærme for interiørbutikker og indretningsarkitekter.
"Jeg holder af processen, hvor materialer, farver og proportioner langsomt finder deres form, og hvor små valg gør en stor forskel for udtrykket."